Efterlysning!

Jeg har læst en beretning i Flådens Historie skrevet af Søren Madsen Nielsen, der bl.a sejlede med Henrik Gerner og Spækhuggeren.

Han fortæller om en øvelse i Vejle Fjord, hvor han med andre blev bjærget i redningklokke fra "sunken u-båd" af et svensk redningsskib. Der var en omtale med foto i Vejle Folkeblad.

Jeg har forgæves søgt efter denne artikel, men det kræver den omhandlede dato m.m.

Jeg var også med i den øvelse og i klokken, men jeg har intet selv om øvelsen. og jeg mener, at det var i foråret 1967.

Kunne der på hjemmesiden spørges, om nogle af medlemmerne har oplysninger/fotos fra øvelsen?

Venlig hilsen

Ole Schultz

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Jeg kan godt huske redningsskibet. Det hed ”Belos”, men har desværre ikke selv ”klokket i det”!

Med venlig hilsen

Hans Hjerrild

(Succes-)-forfatter, Lokalhistoriker & Bagerlærling og ex-ubådssejler

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Godmorgen ubådsbørster.

Jeg mener at kunne huske at disse redningsøvelser med Belos var en årlig foreteelse – eller i hvert fald fandt sted mere end én gang. Men var nok ikke almindeligt at Belos var så langt hjemmefra som Vejle.

Sommerhilsner fra netop den egn – Søren Stanhardt